Irene Borg

Irene

Pigen der – når hun bliver sur (eller bedugget) – ikke kan skjule sine jyske rødder.  Vel sagtens er Irene den køligste af de tre gracier, men er dog blevet (gav)mildere med årene – blandt andet over for mændene.  Der ikke er blevet gavmildere over for Irene!

Miss de Burgh er den der inden et show kan blive ganske så tavs (særdeles ulig Conny Cool), og det er de færreste forundt at se, hvad Borg´en faktisk gerne indtager, inden hun går på scenen: et glas mælk (sic!)

Når hun ikke tourer med de andre Helgaer, ses hun ofte med en absinth i hånden blandt diamant-smuglere og sortbørshajer i byer som Amsterdam, Capetown, Shanghai og Santiago, hvor mændene elsker hende for hendes kyniske syn på kærlighed og kærlige syn på kynisme.  Irene har en samler-natur, og har således i kortere perioder været borte fra offentlighedens lys eftersom hun er røget ud i små-problemer med både ordensmagten og flere indehavere af antikvitetsforretninger og guld- og sølvsmedier, der hvor Irene har samlet.

Fanpost samt online bestilling af bogpakken Psykokirurgiens ABC, Lobotomies Do-It-Yourself Guide og Frontallapamputationer i før-, under- og efterkrigstid sendes til irene@askhelga.dk