Ask Helga nomineret til Axgil 2013

Ask Helga er blandt de stolte nominerede til Axgil Prisen 2013, som uddeles på Bremen i København torsdag den 14. februar.

Showensemblet er nomineret i kategorien Kultur, hvor den endelige vinder af kategorien udnævnes af en til lejligheden nedsat jury.

For at blive nomineret til en Axgil-pris skal man have gjort en særlig og anerkendelses­værdig indsats for LGBT-miljøet i Danmark.

I motiveringen for nominereingen hedder det: ”ASK HELGA består af Lulu, Conny og Irene samt pianisten Fru Knudsen. Med bid og vid – og ekstravagante kostumer – har de i mere end 10 år fortolket alverdens pophits til stor moro for folket.”

Læs mere om Axgil 2013 her: http://www.out-and-about.dk/visnyhed.asp?id=4107#.UPztYKV8yj4